FAKTA: Børsen er en af Københavns ældste bygninger
Frem til 1974 var Børsen hjemsted for Københavns Fondsbørs. I dag er bygningen ejet af Dansk Erhverv. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Onsdag er det et år siden, at den 400 år gamle Børsen-bygning i København brød i brand.
Onsdag er det et år siden, at Børsen-bygningen i København brød i brand.
Genopbygningen af den historiske bygning er gået i gang, og ifølge planen er bygningen færdig i 2029.
Læs mere om bygningen her:
* Byggeriet begyndte i 1619 og blev færdiggjort i 1623. Det var den daværende konge, Christian IV, der tog initiativ til at opføre bygningen.
* Oprindeligt fungerede bygningen som markedsplads, men i 1857 blev den købt af Grosserer-Societet (senere Dansk Erhverv) og omdannet til en egentlig fondsbørs.
* Det var også i den forbindelse, at Børssalen blev indrettet på første sal.
* Københavns Fondsbørs holdt til her indtil 1974, hvorefter Dansk Erhverv rykkede ind og gjorde Børsen til sit hovedkvarter.
* Børsen indeholder en stor kunstsamling, der blandt andet omfatter P.S. Krøyers værk "Fra Københavns Børs".
* Branden i bygningen brød ud 16. april 2024. Den første alarm gik klokken 07.36 om morgenen.
* Børsen var inden branden i gang med at blive restaureret udvendigt, blandt andet takket være donationer fra en lang række fonde.
* 26. september sidste år lagde kong Frederik en grundsten ind i hjørnet af den nedbrændte del af bygningen. Det skulle markere, at genopbygningen efter branden gik i gang.
Kilder: Dansk Arkitektur Center, Dansk Erhverv, Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned