FAKTA: Fem risikoniveauer kan påvirke coronatiltag
Risikoniveauer er en del af et varslingssystem og giver udtryk for, hvilken sygdomsbyrde der kan forventes.
Risikoniveauet for covid-19 er fredag hævet til 2 i Region Hovedstaden. I resten af landet er niveauet stadig 1, hvilket er det laveste på skalaen, der går fra 1-5.
Risikoniveauerne er del af det varslingssystem, som regeringen præsenterede i slutningen af oktober sidste år. Idéen med systemet er, at det skal forberede borgere og erhvervsliv bedre på coronatiltag.
Tiltagene vil kunne blive taget i brug, alt efter hvordan risikoniveauet udvikler sig, men det er ikke en facitliste, og regeringen er ikke forpligtet til at følge systemet.
Her kan du læse, hvad niveauerne betyder:
* Trin 1 er det laveste risikoniveau og betyder: Potentiale for meget lav sygdomsbyrde i den kommende periode.
* Trin 2: Potentiale for lav sygdomsbyrde i den kommende periode.
* Trin 3: Potentiale for moderat sygdomsbyrde i den kommende periode.
* Trin 4: Potentiale for høj sygdomsbyrde i den kommende periode.
* Trin 5 er det højeste risikoniveau og betyder: Potentiale for meget høj sygdomsbyrde i den kommende periode.
Sygdomsbyrde er udtryk for, i hvilken grad sygehusvæsenet kan blive udsat for pres som følge af coronasituationen.
Der fastsættes både en regional og en national risikovurdering.
Risikoniveauet kan være forskelligt, fordi smitteudbrud og udvikling af smitten kan være forskellig lokalt.
Det er Epidemikommissionen, der fastsætter det aktuelle risikoniveau på baggrund af en risikovurdering udarbejdet af sundhedsmyndighederne.
Vurderingen er bagudskuende og retter sig typisk en uge eller to bagud.
Kilde: Coronasmitte.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie