FAKTA: Fortidens synder tikkede i undergrunden i årtier

Et badeforbud på stranden og advarsler mod ophold har i årtier været det synlige bevis på den omfattende forurening med kemiske stoffer ved Kærgård Plantage vest for Varde. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Oprydningen efter fortidens kemisk forurening koster samfundet milliarder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ti kæmpe giftdepoter har i årtier svinet med sundhedstruende kemikalier ud i dansk hav- og vandmiljø.

Det var derfor et historisk vendepunkt, da miljøminister Lea Wermelin (S) mandag satte gang i den sidste del af oprensningen efter en af de værste af fortidens synder, Kærgård Klitplantage ved Henne Strand.

Generationsforureningerne opstod i 1950’erne og 1960’erne, da virksomheder gravede industriens affald ned eller hældte urenset spildevand ud i naturen uden at kende konsekvenserne.

Det skete med myndighedernes godkendelse i en tid, hvor man ikke vidste bedre.

* Det er regionernes opgave at håndtere og prioritere oprydningen. De har tidligere opgjort regningen til 2,7 milliarder kroner, men med store usikkerheder for de følgende:

* Regionerne har udpeget 10 generationsforureninger: Kærgård Klitplantage, det tidligere Grindstedværket, Himmark Strand, Høfde 42, Cheminovas gamle fabriksgrund, Cheminovas nuværende fabriksgrund (Rønland), Naverland 26A-B, Lundtoftevej 150, Vestergade 5 og Collstrupgrunden (Hillerød).

* Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet indgik i forbindelse med finansloven for 2021 en aftale om at afsætte i alt 630 millioner kroner frem til 2025 til at skyde håndteringen af generationsforureninger i gang.

* Til næste år skal aftalen, herunder behovet for yderligere midler, revideres.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

/ritzau/