FAKTA: Sådan skiller du dig af med udtjente batterier
Batterier skal affaldssorteres med større omhu, lyder opfordringen fra affaldssektoren, der plages af brande.
Batterier fra elektronik er i stigende grad årsag til brande i skraldebiler og genbrugspladser.
Det er baggrunden for, at affaldssektoren nu opfordrer til større omhu, når man skiller sig af med batterierne.
Læs de gode råd her:
* Små bærbare batterier fra husholdninger sorteres som batterier og lægges i den røde kasse til farligt affald, som mange boligejere er udstyret med.
* Det kan også være i en pose placeret på en affaldsbeholder eller i et skab til farligt affald, hvis man bor i lejlighed.
* Det kan både være engangsbatterier, som ikke kan genoplades, samt genopladelige batterier, der eksempelvis anvendes i mobiltelefoner, tablets, lommelygter og legetøj.
* Batterier tages ud af produktet, inden det kasseres, hvis det kan nemt kan gøres.
* Produkter, hvor batterierne ikke nemt kan fjernes, skal sorteres som småt elektronik enten derhjemme eller på genbrugspladsen.
* Særligt de såkaldte litiumbatterier kan udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis de havner i andre fraktioner, som ikke indsamles lige så nænsomt som det farlige affald.
* Det skyldes, at de mange stød og bump, som affaldet kan udsættes for, i nogle tilfælde kan forårsage, at batterierne selvantænder.
* Batterierne indeholder råstoffer, som skal genanvendes, men kan også indeholde farlige stoffer som kviksølv og cadmium.
Kilde: Batteriretur.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned