Fejl på kabel giver færre tog og længere rejsetid i det jyske
DSB har som følge af fejl på et kabel indført timedrift på strækningen mellem Aarhus og Aalborg. Også regionaltogene mellem Aarhus og Langå hos GoCollective er påvirket af problemet. (Arkivfoto). Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix
DSB kører med timedrift mellem Aarhus og Aalborg, og GoCollective aflyser regionaltog mellem Aarhus og Langå.
Der er fredag aften opstået problemer for togdriften i Øst- og Nordjylland.
Banedanmark oplyser, at der køres med timedrift på togene mellem Aarhus og Aalborg, ligesom GoCollectives regionaltog aflyses på strækningen mellem Aarhus og Langå.
Aflysningerne gælder resten af aftenen.
- Vi oplever tekniske problemer og er i gang med at undersøge nærmere, skriver Banedanmark på det sociale medie X.
DSB oplyser på sin hjemmeside, at fejl på et kabel er årsagen til forstyrrelsen af driften.
InterCity-togene kører som de eneste tog på strækningen mellem Aarhus og Aalborg. De kører en gang i timen i begge retninger, fremgår det.
Togene standser ekstraordinært i Hinnerup og vil ifølge DSB køre med nedsat hastighed på dele af strækningen.
- Der må derfor forventes længere rejsetid på op til 30 minutter, skriver DSB.
- Banedanmark arbejder på at rette fejlen, så vi igen kan køre efter planen. De forventer, at vi fra lørdag morgen igen kan køre efter den normale køreplan, står der på DSB's hjemmeside.
DSB minder om, at rejsetidsgarantien træder i kraft, hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket. I så fald kan man søge om kompensation på DSB's hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned