10 timer til Paradis, Putins Kiss, 1/2 revolution og Ambassadøren.
En spillefilm og tre dokumentarfilm fra Danmark er udtaget til at deltage i den kommende Sundance Filmfestival, der finder sted fra 19. til den 29. januar i staten Utah i USA.
Det skriver Det Danske Filminstitut.
10 timer til Paradis er lavet af instruktør Mads Matthiesen, og handler om bodybuilderen Denis, der gerne vil finde kærlighed og prøver lykken i Thailand, hvor han efter mange fortrædeligheder finder sig en kæreste.
Filmen får premiere i Danmark i januar.
Lise Birk Pedersens Putins Kiss handler om en russisk kvinde, der arbejder for ungdomsorganisationen Nasji, som arbejder for et styrket Rusland, og som støtter landets stærke mand Vladimir Putin.
Filmen viser, hvordan medlemmer af Nasji skræmmer og overfalder politiske modstandere, der minder om metoder fra Tyskland i 1930'erne. Filmen havde premiere i Holland for to uger siden.
Filmen 1/2 revolution handler om opstanden i foråret i Egypten, og er af Omar Shargawi og Karim El Hakim. Filmen har allerede vundet prisen Danish: Dox Awards Special Mention og kan ses i danske biografer fra 7. december.
Instruktøren Mads Brüggers Ambassadøren handler om det europæiske diplomati bag kulisserne i Afrika og om den korruption, der svækker afrikanske landes økonomi. Filmen deltog i den hollandske dokumentarfestival IDFA for et par uger siden.
Filmen er oppe i danske biografer, hvor den hidtil er set af 15.000 biografgængere.
Sundance Filmfestival er grundlagt af den amerikanske skuespiller og instruktør Robert Redford.
I 2012-udgaven af festivalen deltager 110 film fra 31 lande, der er udvalgt blandt flere end 4000 film fra hele verden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned