Fiskefrikadeller solgt i Rema 1000 tilbagekaldes efter fund af listeria
Billede fra Scanfish Danmark. Det er denne type af fiskefrikadeller, der tilbagekaldes efter fund af listeria. Foto: Free
Risiko for listeria har fået Scanfish Danmark til at tilbagekalde fiskefrikadellerne.
Scanfish Danmark tilbagekalder produktet Mini Fiskefrikadeller solgt i Rema 1000. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Tilbagekaldelsen sker efter fund af bakterien Listeria moncytogenes i produktet.
Fiskefrikadellerne er solgt i Rema-butikker i hele landet.
Har man købt produktet, bør man kassere det eller levere det tilbage til butikken, skriver Scanfish Danmark.
Scanfish Danmark A/S oplyser til Ritzau, at der er leveret 1314 bakker til dagligvarebutikken.
Fiskefrikadellerne kan identificeres på sin bedst før-dato, der lyder på den 19. september 2024.
Pakkerne har stregkodenummeret 5705830 608918.
Også fredag den 6. september tilbagetrak Scanfish Danmark et parti af fiskefrikadeller efter fund af listeria.
Her drejede det sig om omkring 700 bakker, der var solgt i Føtex- og Bilka-butikker landet over.
Virksomheden arbejder fortsat på at finde ud af, hvor bakterien kommer fra, oplyser Morten Nielsen, der er administrerende direktør i Scanfish Danmark til Ritzau.
Infektion med listeria-bakterien kan give influenzalignende symptomer, feber og hovedpine. I sjældne tilfælde kan det give mave-tarmproblemer, står der i pressemeddelelsen.
Oplever man nogen af symptomerne, og har man spist de nævnte fiskefrikadeller, bør man opsøge egen læge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned