Flagermusens gåde løst af danske forskere

Indtil i dag har det været et mysterium, hvordan flagermus bærer sig ad med at udsende deres lynhurtige ekkokald.

Men nu har et dansk forskerhold løst gåden, skriver Experimentarium.dk.

Hemmeligheden ligger i dyrenes stemmelæber, som er udstyret med superhurtige muskler, fortæller Coen Elemans, som har stået i spidsen for undersøgelse af en bestemt art af flagermus.

- Vi har opdaget, at denne flagermus har den samme type superhurtige muskler, som klapperslanger bruger til at rasle med, sangfugle bruger til at synge med, og tudsefisk bruger til at brumme med, fortæller han.

- Det tyder altså på, at den slags superhurtige muskler er langt mere udbredt i dyreriget, end vi gik og troede, tilføjer Coen Elemans, der er lektor ved Syddansk Universitet.

Den særlige muskeltype, som forskerne har fundet hos flagermus-arten Myotis daubentonii, er aldrig nogensinde sporet hos pattedyr før.

Den nye opdagelse offentliggøres i et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter, Science.

- Vi har analyseret os frem til, at muskelsammentrækningerne hos flagermusen er cirka 100 gange hurtigere end vores normale muskler i kroppen og op til 20 gange hurtigere end menneskets hurtigste muskel, dem som flytter vores øjne, fortæller Coen Elemans.

Den nye viden om flagermusens muskler kan også komme mennesker til gode, fordi resultaterne giver ny indsigt i, hvad der sker, når muskler bliver brugt til det ekstreme, lyder det.

Måske kan forskning i flagermus kaste lys over, hvad der sker, når eksempelvis verdens hurtigste mand, Usain Bolt, bruger sine stærke løbemuskler, skriver Experimentarium.dk.

Flagermus benytter sig af ekkolokalisering, når de er på jagt efter måltider om natten og skal bedømme, hvor sværmende insekter befinder sig.

Når flagermusen nærmer sig sit offer, intensiverer den ekkolokaliseringen, og det betyder, at den kan lave mere end 160 kald per sekund.

/ritzau/