Flere piger end forventet har formodede HPV-bivirkninger
1500 piger har formodede bivirkninger af HPV-vaccinen. 543 af dem er alvorlige ifølge Sundhedsstyrelsen.
Hundredvis af piger har i foråret 2015 fået konstateret formodede bivirkninger af HPV-vaccinen, skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.
Indberetningerne viser "væsentlig flere formodede bivirkninger i forhold til tidligere opgørelser. Langt de fleste indberetninger beskriver formodede bivirkninger, som er startet flere år tilbage, men først nu er blevet indberettet", lyder det.
I alt har Sundhedsstyrelsen modtaget 308 indberetninger om formodede bivirkninger af HPV-vaccinen i 2. kvartal af 2015. 158 af dem kvalificeres som alvorlige.
Det betyder, at det samlede antal indberetninger siden 2009, hvor HPV-vaccinen blev en del af børnevaccinationsprogrammet, nu er 1586, hvoraf 543 er klassificeret som alvorlige.
- Når de formodede bivirkninger først er indberettet nu flere år efter, de er startet, skyldes det højst sandsynligt, at der har været meget medieomtale. Det er en velkendt mekanisme, som vi ofte ser, siger Line Michan, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsens enhed for Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr.
Til trods for det høje antal af registrerede bivirkninger anbefaler Sundhedsstyrelsen fortsat, at piger får HPV-vaccinen, der sikrer mod livmoderhalskræft.
Det skyldes, at det fortsat ikke kan fastslås i forskningen, at de mange indberetninger har en direkte sammenhæng med vaccinen.
- Langt de fleste indberetninger handler om symptomer, hvor der ikke er tilstrækkelig dokumentation i forskningslitteraturen til at konkludere en mulig sammenhæng mellem de beskrevne symptomer og vaccinen.
- Den samlede vurdering er stadig, at fordelene ved at vaccinere mod livmoderhalskræft opvejer de mulige risici ved vaccination, skriver Sundhedsstyrelsen.
I Danmark er mere end halv million piger vaccineret mod HPV som en del af børnevaccinationsprogrammet, oplyser Sundhedsstyrelsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned