Flere syriske flygtninge er kommet i arbejde
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) noterer sig, at syrerne og de øvrige flygtningegrupper er godt på vej mod den beskæftigelsesgrad på 50 procent efter tre år, som er regeringens målsætning. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Rockwool Fonden kalder det bemærkelsesværdigt, at så mange syrere nu er kommet i arbejde.
Det har været lidt trægt med at få syriske flygtninge i job, men nu er skuffelse afløst af optimisme.
På baggrund af en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) skriver Jyllands-Posten, at den største flygtningegruppe er ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet.
DA har kigget på, hvordan det er gået med den første store årgang af syriske flygtninge, som man nu har kunnet følge i tre hele år.
Jyllands-Posten skriver, at i denne gruppe, der fik opholdstilladelse i 2014, var kun omkring tre procent trukket i arbejdstrøjen efter halvandet år.
Men i 2017 lå tallet på 25 procent, og det er over gennemsnittet - og kun overgået af iranerne.
Udviklingen giver grobund for endnu mere optimisme, lyder det fra chefkonsulent Rasmus Brygger i DA.
- Syrerne er klart den største flygtningegruppe, og derfor er det afgørende, at de kommer godt i gang, hvis vi skal have integrationen til at lykkes, siger han til Jyllands-Posten.
Hos Rockwool Fondens Forskningsenhed kalder man udviklingen for bemærkelsesværdig. Men der er langt til mål endnu.
- Der er stadig en kæmpe integrationsudfordring, for selv om man er kommet op på 25 procent, er det milevidt fra den beskæftigelse, som vi ser for danskere, siger forskningschef Jan Rose Skaksen til Jyllands-Posten.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) noterer sig, at syrerne og de øvrige flygtningegrupper er godt på vej mod den beskæftigelsesgrad på 50 procent efter tre år, som er regeringens målsætning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned