Flest mænd dør i arbejdsulykker i farlige mandeerhverv
Foto: Joachim Adrian
Joachim Adrian
I næsten 96 procent af de arbejdsulykker med dødelig udgang var det en mand, der omkom, viser en opgørelse.
Det er især mænd inden for landbrug, industri, transport og bygge-anlæg, der dør i en arbejdsulykke, viser en gennemgang af over 464 dødelige arbejdsulykker fra 2004 til og med 2015, skriver Fagbladet 3F.
Mindst 479 personer døde i de 464 arbejdsulykker, hvoraf kønnet er oplyst i 409 dødsfald. I næsten 96 procent af dødsfaldene var det en mand, der omkom. Hvilken branche det drejer sig om, kan fastslås i 450 dødsulykker.
De fleste mænd omkommer inden for landbrug og fødevarer (inklusive fiskeri og skovbrug): 125 ulykker (27,8 %); industri: 92 ulykker (20,4 %); bygge og anlæg: 85 ulykker (18,9 %) og transport: 71 ulykker (15,8 %).
- Landbrug, fødevarer og fiskeri er brancher med relativt få ansatte. Det fortæller noget om, at risikoen dér er ekstrem stor i forhold til andre brancher. Man regner også bygge-anlæg for en risikofyldt branche. Men branchen har langt flere beskæftigede end landbrug og fiskeri, siger professor ved Aalborg Universitet Peter Hasle.
Mænd arbejder i de mest risikofyldte erhverv, siger psykolog og souschef på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning, Kent J. Nielsen.
- Mænd har flere ulykker, fordi de er mænd. Men der er også bestemte typer af mænd, der har flere ulykker, end andre mænd. De mænd, der troede på de mest klassiske, mandlige idealer om, at manden er den stærke, der skal forsvare, og har større risikovillighed, har større chance for at komme til skade, siger Kent J. Nielsen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie