Fodboldelskeren fra Istanbuls rå gader

Man kunne måske få den tanke, at galopperende inflation giver magthaveren problemer ved stemmeurnerne.

Eller at et jordskælv, der koster 50.000 menneskeliv og omfattende ødelæggelser, kan koste stemmer.

Sådan et skælv ramte i februar 2023 i det østlige Tyrkiet. Mange bygninger var ikke jordskælvssikrede efter loven på grund af sjusk og korruption.

Recep Tayyip Erdogan er præsident i Tyrkiet, og det er ham, det handler om.

Han fejrer den 26. februar sin 70-års fødselsdag på toppen af sin karriere.

Der var spekulationer om, at han kunne få problemer ved præsidentvalget i maj i fjor.

Men han sejrede trods jordskælv og inflation og ser ud til at holde præsidentembedet sikkert i sine hænder.

Erdogan har styret Tyrkiet lige så længe, som de fleste unge tyrkere husker.

Han er vokset op i Kasimpasa i Istanbul. Et hårdt kvarter, hvor han også lærte noget om livet på gaderne.

Som ung var han en habil fodboldspiller, og hans hjerte er stadig knyttet til sporten.

Han er uddannet i økonomi og administration på Istanbul-universitetet Marmara.

Han var aktiv i en studenterforening, som var populær hos nationalistiske og islamiske studerende.

Erdogan var begge dele.

Studenterarbejdet bragte ham over i det islamiske Velfærdspartiet.

I 1994 vandt han lokalvalget og blev Istanbuls første islamiske overborgmester.

I 1999 afsonede han fire måneders fængsel for at have opildnet til religiøst had.

I 2001 stiftede han det religiøse Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), som skulle blive afsæt for hans magt.

Partiet appellerer med sine traditionelle værdier og religion til provinsen.

Det blev snart populært, og i 2003 blev Erdogan Tyrkiets premierminister.

Han har som leder ikke været bleg for at slå ned på sine politiske modstandere.

I 2016 blev et kupforsøg kvast. Der kom masseanholdelser blandt offentligt ansatte og mange andre, som blev beskyldt for at være med i bevægelsen bag kupforsøget.

Året efter fik præsidenten ved en folkeafstemning betydeligt mere magt. Denne præsident var Erdogan, der i 2014 skiftede premierministerposten ud med præsidentembedet.

Erdogan har gjort Tyrkiet mere religiøst. Hagia Sophia, oprindelig en katedral i Istanbul, lavede han i 2020 om til en moské.

Under Erdogan er der åbnet mange islamiske skoler i det Tyrkiet, som efter Første Verdenskrig ellers blev skabt som en sekulær stat.

Han prøver også at få status i den muslimske verden og er en af de mest åbenmundede kritikere af Israel i forbindelse med krigen i Gaza.

Erdogan er ofte blevet kritiseret internationalt for sin opførsel, herunder hans blokering af Finland og Sverige som nye Nato-lande efter Ruslands invasion af Ukraine.

Erdogan krævede modydelser. De to lande skulle slå ned på kurdere og ændre lovgivning.

Finland blev optaget i Nato i april 2023, men Erdogan godkendte først Sverige som Nato-land i januar i år.

Ungarn blokerer fortsat for Sverige.

Erdogan har siden 1978 været gift med Emine Gülbaran. Parret har fire børn.

/ritzau/