Forældre behandler deres syge børn med cannabis
Arkivfoto.
Arkivfoto
Desperate forældre giver deres børn medicinsk cannabis mod epilepsi, fortæller læger, forældre og producenter af cannabisolie. Det skriver metroxpress.
På Rigshospitalet og epilepsihospitalet Filadelfia - der er landets to førende hospitaler inden for behandling af epilepsi hos børn - er man bekendt med, at forældre selv behandler deres børn med medicinsk cannabis, selv om det er ulovligt, og Lægemiddelstyrelsen kraftigt fraråder det.
- Jeg har kendskab til fire-fem tilfælde, hvor forældre, der kommer i vores klinik, bruger det, og jeg har selv ordineret medicinsk cannabis til en enkelt patient, som har en livstruende svær epilepsi, siger professor og overlæge Peter Uldall fra Rigshospitalet til metroxpress.
Han anslår, at der er op mod 20 tilfælde i Danmark, hvor forældre behandler deres børn med cannabis mod epilepsi.
Peter Ulldal forklarer, at der typisk er tale om børn med medicinsk ubehandlelig epilepsi med daglige anfald.
Samme oplevelse har direktør og speciallæge ved epilepsihospitalet Filadelfia Helle Hjalgrim. Han kender personligt til fem sager:
- Det er familier, der står med ryggen mod muren, som er parate til at gøre alt for at hjælpe deres børn, og det forstår vi godt. Det, vi håber på, er, at forældrene fortæller os det, fordi kroppens måde at omsætte medicin på påvirkes af CBD (en af flere typer medicinsk cannabis, red.), og det er vigtigt, vi ved det, når vi behandler børnene.
Peter, der ønsker at være anonym, fremstiller medicinsk cannabis. Han har givet ni epilepsipatienter cannabisolie, hvoraf de syv er børn.
- De har alle oplevet en bedring, og flertallet fortæller, at de er blevet anfaldsfri, efter de er begyndt at tage olien, fortæller han til metroxpress.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie