Forskere påviser mulig sammenhæng mellem gluten og diabetes
Foto: Free/Colourbox, arkivfoto
Colourbox/Free
Danske forskere har påvist, at meget gluten i graviditeten kan øge barnets risiko for at få type 1-diabetes.
Danske forskere har påvist en mulig sammenhæng mellem indtag af gluten under graviditeten og forekomsten af type 1-diabetes.
Det skriver Politiken torsdag.
Det er første gang i verden, at sammenhængen bliver påvist, og forskningsresultaterne er torsdag blevet offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift British Medical Journal.
- Resultatet er helt klart og statistisk signifikant. Jo mere gluten mor indtog under graviditeten, jo større var risikoen for, at hendes barn udviklede type 1-diabetes siden hen, siger seniorforsker Julie Antvorskov fra Bartholin Instituttet på Rigshospitalet til Politiken.
- Faktisk viser vores studie, at kvinder med et højt glutenindtag under graviditeten havde dobbelt så stor forekomst af børn med type 1-diabetes sammenlignet med kvinder med et lavt glutenindtag, tilføjer hun.
Studiet er udført sammen med forskere fra Statens Serum Institut.
Forskerne undersøgte 67.565 graviditeter hos 63.529 kvinder og fulgte børnene i lidt over 15 år.
Derefter så de i Danske Register for Børne- og Ungdomsdiabetes, at 247 af børnene havde fået type 1- diabetes.
Blandt kvinder med lavt glutenindtag i løbet af graviditeten, fik 0,3 procent af børnene type 1-diabetes.
Til sammenligning fik 0,52 procent af børnene, hvis mor havde et højt indtag af gluten under graviditeten, type 1-diabetes.
Forskerne understreger dog, at det er for tidligt at opfordre til kostændring hos gravide.
- Vi kan ikke sige noget om kostanbefalinger på baggrund af studiet, da det er første gang, at sammenhængen er påvist. Det skal efterprøves og gentages i andre solide studier, før resultatet kan få konsekvenser, siger Sjurdur Frodi Olsen fra Statens Serum Institut.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie