Man kan lægge sig ned og sove, og der er også mulighed for at nyde udsigten til Hindu Kush-bjergene gennem det russiske flys glasnæse. Det lyder som en ideel måde at flyve til Afghanistan på, men nu viser det sig, at forsvarets flyveture i flyene af typen Ilyushin-76 er sket i strid med reglerne, skriver dr.dk.
Flyene er nemlig beregnet til lufttransport af gods, og det lettiske luftfartsselskab, som ejer flyene, havde kun dispensation til at medtage passagerer, som har en særlig funktion i forhold til godset på flyet. Det kan ifølge DR's kilder være vagter, som skal beskytte særligt værdifuldt gods eller våben.
Alligevel benyttede luftfartsselskabet dispensationen til at sætte op til 48 sæder ind i de russiske transportfly, og forsvaret gjorde gennem 2009 hyppigt brug af muligheden for at sætte soldater og civile med ærinde hos de udsendte i Afghanistan om bord i flyene, der også var lastet med gods.
Det var for eksempel tilfældet, da sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i september 2009 besøgte det danske sundhedspersonale på felthospitalet i Camp Bastion. Med i sit følge havde ministeren tre medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg, fire embedsmænd, formanden for lægeforeningen og to journalister.
Både sundhedsudvalgets formand, Preben Rudiengaard (V) og SF's Karl Bornhøft, som var med, udtrykker deres forbløffelse over, at flyvningen var i strid med reglerne.
- Jeg er dybt forundret, loven skal overholdes, det vil der nok blive stillet nogen spørgsmål til i forsvaret, siger Preben Rudiengaard til dr.dk.
Forsvaret er gået i gang med at undersøge, hvordan det er blevet overset, at dispensationen til at flyve med passagerer i de store fragtfly kun gælder særlige grupper af passagerer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned