Kommunalbestyrelsen har enstemmigt vedtaget at gennemføre en forsøgsordning med Skype-deltagelse i de stående udvalg og møderne i økonomiudvalget resten af 2012 for de medlemmer, der lovligt har meldt afbud til de pågældende møder.
- Det er en styrkelse af den demokratiske proces, at medlemmerne nu kan deltage i møderne, selvom de ikke kan være fysisk til stede. Det er bedre at være med på Skype end slet ikke at deltage, siger Gentofte Kommunes borgmester, Hans Toft (K).
Forsøgsordningen kører året ud, og derefter evalueres politikernes erfaringer med, at nogle medlemmer har deltaget på møder via Skype.
- Vi er naturligvis alle enige om, at det stadig er bedst at være fysisk til stedet på møderne, men det er givtigt, at man kan være med til møderne, selvom man sidder et andet sted geografisk, siger Hans Toft.
Lovlige grunde til et afbud til møderne i fagudvalgene og økonomiudvalget er sygdom og varetagelsen af politikernes civile job, oplyser kommunen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned