Gigantlopper hoppede rundt på dinosaurerne

Nye fund af fossiler viser, at de lopper, som hoppede rundt for 165 millioner år siden, kunne blive op mod to centimeter store.

- Det er et banebrydende fund. Det er nogle fabelagtigt flotte fossiler, som kan fortælle os en masse om, hvordan de første lopper så ud, siger lektor Thomas Pape fra Statens Naturhistoriske Museum til experimentarium.dk.

Fundet er gjort i Kina og netop offentliggjort i et af verdens førende tidsskrifter, Nature. Fossilerne er fra Juratiden og den tidlige Kridtti, og lopperne er ud over størrelsen også karakteriseret ved, at de ikke kan hoppe.

Alligevel er der ingen tvivl om, at de er i familie med de lopper, vi kender i dag.

- Kæmpelopperne stammer fra den samme loppeurform som de moderne lopper, men de udviklede sig i en anden retning. Man kan altså sige, at Juratidens kæmpelopper er de moderne loppers nærmeste slægtninge.

- Hvis kæmpelopperne levede for 165 millioner år siden, må de moderne lopper også have eksisteret dengang, forklarer Thomas Pape til experimentarium.dk.

Fossilfundet viser, at gigantloppernes snabler var lange og flade, så de kunne stikkes gennem tæt fjerpragt og suge blod gennem tyk hud. Derudover har deres fødder haft klør, som tilsyneladende var specialiserede til at gribe fat i fjer eller pels.

Derfor er det sandsynligt, at kæmpelopperne levede af blod fra fjerbeklædte krybdyr som dinosaurer

- Kæmpelopperne var åbenbart en evolutionær blindgyde, idet de er uddøde. Det er sandsynligt, at de er bukket under sammen med deres værtsdyr.

- De moderne lopper ramte derimod rigtigt ved at specialisere sig på pattedyrene, som fik stor fremgang, efter dinosaurerne uddøde, siger Thomas Pape til hjemmesiden.

/ritzau/