Guds ord er dyre på Lolland
Foto: Landet Kirke. Foto: Mogens Warrer
Landet Kirke. Foto: Mogens Warrer
Lolland har regionens højeste kirkeskat.
Til næste år er Lolland den tredjedyreste kommune i hele landet, når det handler om kirkeskat. En gennemsnitsfamilie betaler cirka 7.500 kroner til de lollandske kirkebøsser. Den samme familie ville årligt spare mere end 5.000 kroner i landets billigste kommuner. Det fortæller TV2 ØST.
- Selvfølgelig ville det være rart hvis kirkeskatten ikke var så høj, siger sognepræst Bente Asschenfeldt Vandrup fra Søllested, Skovlænge og Gurreby Sogn til TV2 ØST.
Den billigste kommune i regionen er Sorø med en kirkeskat på 0,95 procent. De dyreste er Lolland med 1,23 procent og Guldborgsund med 1,20 procent. Det viser tal fra 2010, som TV2 ØST har fået fra Kirkeministeriet.
- Det er klart. Vi har mange kalkede kirker. Og det betyder, at der hele tiden er store udgifter til vedligeholdelse, siger provst Anne Birgitte Villadsen fra Lolland Østre Provsti.
TV2 ØST fortæller også, at Lolland-Falster Stift er det område i landet med absolut flest kirker i forhold til antallet af borgere.
- Det er klart, at når der er så mange kirker til et så lille befolkningsunderlag, så vil der være tomme kirker og messefald, siger biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falsters Stift. Men måske lukker nogle af de mange kirker.
- Der kan være flere kirker i stiftet, hvor det kan komme på tale, at her går menighedsråd og præst sammen og siger, at den tager vi ud af brug, fortæller biskop Steen Skovsgaard til TV2 ØST.
Selvom det kan få kirkeskatten til at falde en smule, så tror én af de lollandske præster dog ikke, at de små samfund vil tage godt imod kirkelukningerne.
Jeg tror virkelig, at folk vil stritte imod. Jeg tror virkelig, at folk ville komme på banen og sige, at det vil vi ikke, siger sognepræst Bente Asschenfeldt Vandrup fra Søllested, Skovlænge og Gurreby Sogn til TV2 ØST.
Borgerne i for eksempel Gentofte Kommune er dem, der får mest ud af skattereformen, og de slipper også billigst, når det gælder kirkeskat. Gentofte har landets laveste kirkeskat på 0,44 procent. Landets højeste kirkeskat finder man på Samsø, som har en kirkeskat på 1,50 procent.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned