Gymnasieformand om hævnporno: Skolerne skal tage ansvar

Det er vigtigt, at skolerne også tager ansvar, når det kommer til at skulle gøre en ende på hævnporno. Sådan lyder det fra formanden for Danske Gymnasieelever, Martin Thing.

Hævnporno er, når en person får delt eller offentliggjort et nøgenbillede eller -video uden samtykke.

Formanden ser gerne, at der i regeringens såkaldte hævnporno-pakke, som bliver lanceret senere fredag, er fokus på skolerne.

- I de første sager, der var fremme på vores område, oplevede vi, at der var rektorer, som slet ikke ville have noget med det at gøre.

- Så jeg håber, at der er fokus på, at alle skoler skal tage ansvar i forbindelse med det her, siger han.

Indholdet af regeringens pakke, der skal hjælpe med at komme problemet med hævnporno til livs, er ikke kendt endnu.

Formanden håber, at pakken indeholder konkrete tiltag samt:

- Nogle ret klare linjer fra politisk side om, at det ikke er dem, som tager billeder af selv, der er gal på den - men dem, som deler billederne ulovligt videre.

Undervisningsministeriet lancerer også i samarbejde med blandt andre Red Barnet en kampagne om digital dannelse blandt unge.

Digital dannelse er netop en af de to ting, som Martin Thing mener, at det kræver for få at personer til at stoppe med at videresende nøgenbilleder uden samtykke.

- Man skal have en snak om digitale omgangsformer og dannelse i skolen - både i gymnasierne og folkeskolen.

- Den anden del, som vi i virkeligheden i lang tid har efterspurgt, er, at man får noget bedre seksuel undervisning, hvor man har fokus på eksempelvis køn, krop, seksualitet, grænser, samtykke, siger han.

Helt overordnet kræver det en kulturændring, mener Martin Thing, at få sat en stopper for hævnporno.

Antallet af anmeldelser af hævnporno er stigende. Ifølge organisationen Sex & Samfund var der 74 anmeldelser i 2014, 101 i 2015 og i de første fire måneder af 2016 blev der anmeldt 49 tilfælde.

Flere partier har udtrykt håb om, at straffen for at dele hævnporno bliver sat op.

I straffelovens paragraf 264 D står der, at "personer, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold" kan straffes. Straframmen er bøde eller fængsel i op til seks måneder.