Hav af cybertrusler har rykket it-sikkerhed op på EU-dagsorden

Gennem en årrække har Rusland haft kapaciteten til at rette såkaldte destruktive cyberangreb mod Danmark.

Nu vurderer Center for Cybersikkerhed (CFCS), at russernes risikovillighed er blevet større.

Derfor hæves trusselsniveauet for netop destruktive cyberangreb mod danske virksomheder, organisationer og myndigheder fra lav til middel.

Det fortalte Thomas Flarup, chef i CFCS, på et pressemøde tirsdag, hvor han var flankeret af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

- De (destruktive cyberangreb, red.) er designet til at skabe ravage. Til at ødelægge ting eller systemer. Derfor kan angreb have uhåndgribelige og alvorlige konsekvenser, sagde Thomas Flarup.

Det primære formål med eventuelle angreb vil være at skabe utryghed og mistillid.

Angrebene kan også være en måde, hvorpå Rusland forsøger at svække danskernes opbakning til Ukraine.

- Truslen kan fortsat stige. Det kan ske med kort eller uden varsel, pointerede cyberchefen.

Han kom samtidig med en opfordring til at få styr på cyberberedskabet rundt om i landets virksomheder, organisationer og myndigheder.

Troels Lund Poulsen understregede, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at der ikke er en direkte militær trussel mod Danmark.

Men der er altså behov for at sikre kritiske sektorer endnu bedre mod cyberangreb.

Det gælder ikke mindst i tiden op til europaparlamentsvalget 9. juni.

Risikoen for digitale trusler i medlemslandene betyder i det hele taget, at cyber- og informationssikkerhed er rykket højt op på EU-dagsordenen.

For nogle år siden var området slet ikke politisk interessant.

Men Danmark har efterhånden meget EU-lovgivning at læne sig op ad, siger Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet.

Det gælder blandt andet NIS2-direktivet, der er udviklet som en direkte respons på den stigende trussel mod europæiske systemer.

Implementeringen i Danmark er udskudt fra oktober til sidst på året.

Herefter vil en række samfundskritiske sektorer være underlagt skærpede regler til deres håndtering af sikkerhed.

Lever man ikke op til kravene, findes bødeblokken frem.

Jens Myrup Pedersen undrer sig over, at implementeringen er udskudt.

- Danske virksomheder har brug for at vide, hvad det er, de skal leve op til, siger han.

EU har også en forordning om cybersikkerhed, som styrker unionens agentur på området, Enisa.

Agenturet spiller en central rolle i etableringen og opretholdelsen af den europæiske ramme for cybersikkerhedscertificering af produkter og tjenester.

Herudover har it-beredskabsenheden for EU's institutioner, CERT-EU, til formål at forebygge, afsløre og afhjælpe cyberangreb.

- Der sker noget i både ord og handling, mener Jens Myrup Pedersen, der også nævner Dora-forordningen.

Den skærper kravene til den finansielle sektor fra næste år.

EU har altså reageret, siden en rapport fra Den Europæiske Revisionsret i 2022 fastslog, at unionen ikke var forberedt godt nok på et stigende antal cyberangreb.

Revisionsretten oplyser til Ritzau, at den endnu ikke har fulgt op på rapporten og betydningen af de nye initiativer.

Men man har planlagt at gøre det næste år, lyder det.

Det er ikke kun mulige cyberangreb, som kan give panderynker rundt om i Europa.

Herhjemme holder Politiets Efterretningstjeneste (PET) og FE øje med mulig påvirkning af EU-valget fra fremmede stater.

En koordineret påvirkningskampagne fra russiske og kinesiske efterretningstjenester af den danske del af EU-valget er "mindre sandsynlig", mener FE og PET.

- Jeg synes ikke, det stemmer overens med det billede, man ser, siger Jens Myrup Pedersen.

Særligt på det sociale medie X ser man en masse "lort", som han kalder det.

- Jeg ved ikke, hvordan man skal sige det pænt, lyder det.

Rusland har således skruet op for mængden af propaganda og desinformation i Vesten op mod valget.

Målet er at skræmme folk og skabe forvirring om sandheden, vurderer PET og FE.

Anders Henriksen, kontraspionagechef i PET, siger til DR, at fremmede stater særligt har fokus på elektroniske midler, herunder brug af falske profiler på sociale medier.

Men Rusland påvirker også virksomheder og ngo'er, lyder det.

/ritzau/

203 danske virksomheder skal stå klar med beredskabsplan: Sker efter øget risiko for cyberangreb