Skybrud og heldagsregn har gennemblødt det danske sommerland og sendt sommeren 2011 ind i historiebøgerne som en af de allervådeste i mands minde.
Men en dansk by har bare været fugtigere end alle de andre:
Gedser.
Efter weekendens kraftige regnvejr har stationsbyen på det sydligste Falster nu modtaget ikke mindre end 531 millimeter nedbør siden sommerstarten 1. juni, rapporterer DMI.
Det beløber sig altså til over en halv meter eller hvad, der svarer til mere end et halvt ton vand per kvadratmeter.
Selvom skybruddet 2. juli begavede København med op til 135 millimeter i ét enkelt hug, skyder Gedser til tops i regn-regnskabet som den uden sammenligning vådeste by denne sommer.
Flere andre målestationer nærmer sig 500 millimeter, men kun Gedser har passeret den halve meter, skriver DMI.
Dermed kan byen på kun 2,5 sommermåneder snart prale af at have modtaget de regnmængder, som falder i regionen på et helt år.
Anholt ligger til gengæld i den modsatte ende af nedbør-skalaen med sølle 107 millimeter, skriver DMI.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie