Hjemvendt gidsel risikerer varige fysiske mén

Vold og trusler har været hverdag for Søren, Eddy og de fire filippinske besætningsmedlemmer på skibet "Leopard", der blev kapret af somaliske pirater i januar 2011.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det fortæller Søren Lyngbjørn i et interview med Fyns Amts Avis efter to og et halvt år som gidsel.

- Piraternes trusler og tæv stressede en konstant. Vi blev slået jævnligt. Nogen på hovedet fik vi, og jeg har også fået pisk og har fået banket geværkolber ind i maven. Flere gange, fortæller han.

Han pådrog sig flere fysiske skader, og omkring 15 måneder efter tilfangetagelsen blev situationen alvorlig for Søren. Han mener selv, at manglende motion var skyld i hans stikkende smerter i fødder og ben.

- Vi havde jo bare siddet på vores røv i næsten halvandet år, så jeg snakkede med de andre om, at det måske skyldtes manglende motion.

- En af de ældre pirater forstod, at det ikke var skuespil. Han havde først givet os lov til at motionere lidt, men mig hjalp det ikke, og i oktober 2012 var jeg simpelthen dødssyg, siger han til Fyns Amts Avis.

Selvom Sørens helbred i forvejen var skrantende, gjorde piraterne et stort nummer ud af at iscenesætte gidslernes tilstand, når enkelte medier ankom til lejren.

- Jeg var syg, understreger han.

- Men det var jo en groft manipuleret virkelighed. Det er tåbeligt, hvis nogen tror, at vi gjorde det frivilligt, siger han til avisen.

Ved en anden episode fortæller Søren, at det løb dem koldt ned af ryggen.

- De menige vagter var ludfattige og fik ingen penge. Fire af dem lavede en dag et baghold på den bil, der hver dag kom til lejren med kat (euforiserende stoffer, red.) til piraterne. De skød chaufføren og stjal katten.

- Men Fadhi, som jo var boss, han opdagede det og henrettede alle fire på stedet. Lige bagefter kom han hen til os og ville spille kort med Eddy - mens kunne vi høre en søster til en af de henrettede skrig vildt et eller andet sted. Familien havde mistet en forsøger, siger han.

Søren forklarer, at han ikke har psykiske mén, men efter fire måneder i sin genvundne frihed har han stadig fysiske mén og må støtte sig til en krykke. Lægerne har fortalt ham, at skaderne kan være permanente.

- Jeg har stadigvæk ondt - hele tiden hver dag - og jeg får stærk smertestillende medicin for at holde det nede til Fyns Amts Avis.

/ritzau/