Dansk Folkeparti står hårdt på at få genindført separationen i forhandlingerne om nyt skilsmissesystem.
11.125 danske par valgte sidste år at lade sig skille uden separation. Det svarer til 77 procent af alle skilte sidste år, viser nye tal, som Altinget har fået fra Statsforvaltningen.
Dermed blev 2017 det år, hvor den højeste andel nogensinde valgte såkaldt straks-skilsmisse. En mulighed, som blev indført af et rødt flertal i 2013. Tidligere skulle man først være separeret i seks måneder, skriver Altinget.
Socialordfører Karin Nødgaard (DF) er stærkt bekymret over, at så mange vælger at blive skilt med omgående virkning.
- Det er voldsomt mange. Det viser jo, at det er meget nemt at blive skilt - og spørgsmålet er, om det er for nemt, siger hun til Altinget. Tallene kommer samtidig med, at regeringen og alle Folketingets partier forhandler om et nyt skilsmissesystem.
Annonce
Her er en af de største knaster Dansk Folkepartis krav om at få genindført separationsperioden, og det er en del af forklaringen på, at forhandlingerne har trukket ud.
Spørgsmålet om straks-skilsmisser er særligt svært for regeringen, fordi de konservative er grundlæggende - Måske er det teknisk nemt at blive skilt, men det er en meget svær beslutning, som jeg er helt sikker på, ingen familier vurderer som nem eller træffer overnight. Jeg synes, man taler ned til de her mennesker, når man siger til dem, at de ikke allerede har tænkt sig grundigt om, siger familieordfører Laura Lindahl (LA) til Altinget.
Hun tolker de nye tal "som et udtryk for, at folk ønsker at de kan blive skilt, uden at vi politikere tvinger dem til at tænke sig om i seks måneder yderligere."
Ifølge Karin Nødgaard er DF villige til at forkorte separationsperioden og bevare retten til straks-skilsmissse for ægtepar uden børn. Men LA står fast:
- Det imødekommer os jo ikke på det helt grundlæggende for LA: At politikere ikke skal blande sig i, hvis gifte par ønsker at blive skilt, siger Laura Lindahl til Altinget.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) vil ikke kommentere de nye tal eller spørgsmålet om direkte skilsmisse, mens forhandlingerne er i gang.
I 2016 foregik 75 procent af skilsmisserne direkte uden separation. I 2015 var det 71 procent, og i 2014 blev 62 procent direkte skilt.
I 2011 bevilgede Statsforvaltningen i alt 11.904 skilsmisser, mens tallet i 2017 var oppe på 14.467.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned