52 procent af de adspurgte siger ja til to timers ekstra arbejde. 39 procent siger nej, og 9 procent svarer 'ved ikke'.
Resultatet må glæde regeringen, der snart skal mødes med fagbevægelsen for at diskutere netop øget arbejdstid.
-Hvis vi vil have råd til gode skoler, sygehuse og ældrepleje er vi nødt til først at bekæmpe arbejdsløsheden og dernæst løfte i flok og alle sammen arbejde lidt mere, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, der peger på, at der i fremtiden bliver mangel på arbejdskraft
Han afviser, at Socialdemokraterne droppede kravet om 12 minutter i forbindelse med afskaffelsen af efterlønnen.
Om det bliver 12 minutter eller længere afhænger af trepartsforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, som snart skal i gang, siger Magnus Heunicke til DR Nyheder.
Fagbevægelsen er kritisk over for øget arbejdstid.
- De penge, der kommer ud af at arbejde mere, skal blive til goder, som lønmodtagerne kan se, at de får noget ud af, og ikke til blot at stoppe et hul i statskassen. Det vil være at betale regningen to gange. Det gør vi ikke, slår FOA's formand, Dennis Kristensen, fast.
Regeringens støtteparti, Enhedslisten, siger blankt nej til at arbejde mere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned