Det er ikke kun i togkupéen eller på busstationen, at danskerne hiver mobilen frem og bruger tid på nettet.
Det lille hus er nu også blevet et populært sted for danskerne til at surfe i cyberspace.
En ny undersøgelse fra Telia viser således, at flere end hver femte dansker typisk bruger tiden på toiletbrættet til at gå på nettet.
- Vi har vores mobil med overalt, og den er blevet et vigtigt værktøj i hverdagen - både rent erhvervsmæssigt, og i de situationer, hvor man skal have tiden til at gå med et sjovt spil eller vil holde sig opdateret med nyheder.
- Og nu ser det også ud til, at især mændene har skiftet avisen ud med mobilen, når de søger tilflugt på toilettet, griner Rune Myrthue, markedschef i Telia Mobility Services.
Det er især mændene, der udnytter minutterne på dasset. Mens otte procent af kvinderne surfer fra toiletbrættet, så er det tal hele 32 procent for mændene.
- Kvinder vil måske helst bare have det overstået. Omvendt kunne resultaterne vise, at mænd i højere grad anser toilettet som et lille fristed, hvor man kan få sig et lille ?break? og surfe lidt på nettet, mens man alligevel sidder der, siger Rune Myrthue.
Undersøgelsen er gennemført blandt 1014 personer i alderen 18-60 år, der har og benytter en mobiltelefon.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie