* Den 17. september er der valg til landets 1561 menighedsråd. Der skal vælges cirka 12.100 menighedsrådsmedlemmer. Alle medlemmer af folkekirken over 18 år kan møde op i deres lokale kirke for at stemme eller selv stille op til valget. Medlemmer vælges for fire år ad gangen.
* For blot anden gang stemmes der efter en ny ordning. Her indkalder alle sogne til et orienteringsmøde for borgerne i sognet, og på selve valgdagen afholdes der en valgforsamling, hvor der opstilles kandidater og stemmes.
* Som en del af den nye ordning kan der udløses et såkaldt afstemningsvalg. Det sker ved, at der senest fire uger efter selve menighedsrådsvalget indleveres en kandidatliste, som er underskrevet af et antal stillere svarende til antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet.
* Der skal vælges mellem fem og 15 medlemmer til et menighedsråd afhængig af sognets størrelse. Det nyvalgte råd begynder sin periode 1. søndag i advent.
* Per 1. januar 2024 var der 4.253.575 medlemmer af folkekirken. Det er 71,4 procent af de i alt 5.961.249 indbyggere i Danmark.
* 3.531.942 af dem er over 18 år og kan dermed både stemme og stille op til menighedsrådsvalget.
* Ved seneste valg i 2020 lå stemmeprocenten på 1 procent.
Kilder: Landsforeningen af Menighedsråd og Folkekirken.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned