I gang med slægtsforskning? Disse regler gælder når du graver i din fortid

Det kan være en yderst spændende rejse at dykke ned i din slægt og folde fortiden ud. Men der er flere faldgruber på din færd ud ad stamtræets knudrede grene.

En vigtig tommelfingerregel lyder, at du i princippet må finde, gemme og skrive om alt, så længe det kun er til brug for dig selv og din nærmeste familie.

I det øjeblik, du ønsker at dele dit detektivarbejde med en bredere skare på for eksempel de sociale medier, skal du dog være vaks for ikke at komme i karambolage med loven.

Det fortæller Kirsten Sanders, der er formand for foreningen Danske Slægtsforskere.

- Man må ikke lægge noget ud om nulevende personer, og man må heller ikke lægge noget ud om døde personer, medmindre de har været døde i mere end ti år, eller du har fået deres eller deres efterkommeres samtykke, siger hun.

Kirsten Sanders understreger, at det er vigtigt at være opmærksom på den danske fortolkning af de europæiske GDPR-regler, der vedrører behandling af følsomme personlige oplysninger.

Samtidig har Datatilsynet opsat en række regler for deling af data, som alle slægtsforskere bør læse grundigt for at undgå at komme i klemme, når det for eksempel gælder deling af billeder.

- Der er ophavsret på rigtig mange billeder. Så hvis du finder et billede på Facebook eller på tjenester som MyHeritage, kan du ikke bare snuppe det billede og dele det som en del af dine egen forskning, siger Kirsten Sanders og fortsætter:

- Du skal spørge, hvem der har retten til det originale billede, og det kan være ret svært at finde ud af, når man har med meget gamle fotografier at gøre.

Et andet vigtigt aspekt handler om etik, påpeger hun. Støder du for eksempel på ukendte familiehemmeligheder, er det vigtigt, at du tænker dig om, før du involverer andre i det, du har fundet, lyder rådet.

- Det kan være, at man finder ud af, at ens onkel har siddet i fængsel for sædelighedsforbrydelser. Sådan en oplysning bør man nok ikke bralre ud med til hele slægten, siger Kirsten Sanders.

Selv om du deler dit arbejde af et godt hjerte, så risikerer fortidens hemmeligheder at gøre dine familiemedlemmer kede af det.

Men det må være din egen etiske mavefornemmelse og forholdet til din familie, der afgør, hvordan du håndterer sådan en situation, lyder det fra Kirsten Sanders.

Andre gange kan ubehagelig viden om fortiden dog omvendt føre til lettelse. For eksempel hjælper Kirsten Sanders i øjeblikket Danmarks Forsorgsmuseum med at granske en gruppe tidligere anbragte borgeres slægt.

- Det giver en forståelse af, hvorfor de endte der, hvor de gjorde. Det kan give svar på spørgsmål som "hvorfor blev min storebror ikke anbragt, mens jeg blev?", fortæller hun.

- Der ligger ofte en forklaring bag, hvorfor deres mor måtte træffe det valg, og det kan være forløsende at høre.

/ritzau fokus/