Et af de nye IC4-tog med passagerer havde mandag så store problemer med at bremse, at toget nu bliver undersøgt af Havarikommissionen.
Det bekræfter DSB og Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane over for politiken.dk. Togtypen fortsætter dog med at køre, mens undersøgelsen foregår.
Ifølge politiken.dk's oplysninger var toget på vej fra København til Aarhus. På Østfyn var der et rødt signal, som viser, at toget skulle stoppe, fordi der længere fremme holdt et godstog.
Lokomotivføreren havde imidlertid så store problemer med at bremse, at toget passerer det røde signal, men dog når at stoppe, inden det rammer godstoget.
Konstitueret direktør i DSB Vedligehold, Frank Olesen, fortæller, at af signalforbikørsler har selskabet nogle stykker om året:
- Men den her ser ud på en måde, så vi kigger ekstra på den. Det skal undersøges i dybden, siger han til politiken.dk.
Foreløbig ved man, at skinnerne på strækningen var glatte på grund af løvfald. Togets passagerer kom efterfølgende over i et andet tog.
Sammen med DSB undersøgte Havarikommissionen tirsdag hændelsen, og det fortsætter onsdag, efter at toget er blevet trukket til IC4-værkstedet i Aarhus.
De øvrige IC4.tog bliver dog ikke taget ud af drift.
- Der er ikke noget, der tyder på, at det er en generel fejl. Sikkerheden er vor højeste prioritet, siger Frank Olesen til politiken.dk.
De stærkt forsinkede IC4-tog er i forvejen ramt af flere tekniske problemer. Især sammenkoblingen mellem togene halter.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned