Mens det længe har været kendt, at drivhusgasser og CO2 påvirker den globale opvarmning, kan et forskerhold fra Københavns Universitet nu vise, at et højt iltindhold i atmosfæren og havene gør klimaet koldere.
Forskningen præsenteres onsdag i det internationale videnskabelige tidsskrift Nature, og bag det står professor Robert Frei fra Institut for Geologi og Geografi, der har samarbejdet med kolleger i Uruguay, England og på Syddansk Universitet i Odense.
- For at sige det kort kan vi konkludere, at et højt iltindhold i havvand betyder stor mængde havliv, som igen "æder" drivhusgassen CO2, hvilket medfører afkøling af jordens overflade. Gennem tiden har klimaet været afhængig af balancen mellem CO2 og ilt i atmosfæren. Jo mere CO2 og andre drivhusgasser, jo varmere har klimaet været, siger Robert Frei og uddyber:
- Vi ved fortsat ikke meget om den proces, der fører fra varmere klima og til en istid - udover at iltindholdet spiller en vigtig rolle. Derfor vil det være interessant at inddrage iltindholdet i atmosfæren og havet meget mere i den samlede forskning for at forstå og gøre noget ved årsagerne til de nuværende klimaforandringer.
Forskerne har videre påvist, at Jorden i forhistorisk tid har oplevet to perioder med stor stigning og udsving i iltindholdet i atmosfæren og i havene. Den første store stigning fandt sted i perioden for mellem 2,45 milliarder og 2,2 milliarder år siden. Den andet fandt sted for kun 800 til 542 millioner år siden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker