Imamer vil have dansk udgave af islam
Muslimske organisationer vil skrive manifest om islam tilpasset virkeligheden i Danmark.
En række store muslimske organisationer vil samle muslimske foreninger med henblik på at lave et manifest om islams rolle i Danmark, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det sker på baggrund af den voldsomme kritik, der er rejst mod imamer ved otte af landets omkring 150 moskéer efter deres udtalelser i en række dokumentarprogrammer på TV2 om blandt andet kvindens rolle.
I en kronik i lørdagens udgave af Jyllands-Posten skriver tre imamer på vegne af fem større muslimske organisationer blandet andet:
"Koranens ord skal kunne omsættes til den situation, man måtte befinde sig i, og skal give mening i den moderne tid".
Og at muslimer skal "finde løsninger, som kan forene deres tro med det at være borgere i Danmark, både de skrevne og uskrevne regler og love, forpligtelser, normer osv.".
En af forfatterne, imam Waseem Hussain fra Dansk Islamisk Center, siger:
- Der er behov for et opgør med imamer, der udtaler sig, som befinder de sig mentalt et sted i Mellemøsten. Vi skal tænke islams lovsæt ind i en moderne dansk sammenhæng.
- Er det ifølge dansk lov forbudt at have flere koner og at slå sine børn, er det forbudt, uanset hvilken islamfortolkning en imam måtte sidde med. Det er jo samfundsundergravende og bizart, at nogle imamer ikke vil følge reglerne. Så opholder de sig i det forkerte land, siger han til Jyllands-Posten.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) tager dog køligt imod udspillet.
- Jeg kan konstatere, at der står i kronikken, at muslimer skal overholde deres aftale med Koranen. Og jeg kan ikke se, at de nævner centrale principper i det danske samfund som eksempelvis ligestilling mellem kønnene, så jeg er bange for, at der tales med to tunger, lyder hendes reaktion ifølge Jyllands-Posten.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned