Indvandrere herhjemme lever i gennemsnit cirka to år længere end etniske danskere, og de er mindre udsat end danskerne, når det gælder en række alvorlige livsstilssygdomme.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, skriver Politiken.
Samlet betyder det, at der hvert år ville dø 8250 færre etniske danskere, hvis de havde samme lavere dødelighed som indvandrerne fra ikkevestlige lande.
- Vi kan ikke sige entydigt, hvorfor det er sådan, men forskellen er ret markant. Det kan være en kombination af en anderledes livsstil, som på nogle punkter er sundere, og så det, at de personer, der er indvandret, måske har et generelt bedre helbred, siger specialkonsulent hos Danmarks Statistik Thomas Michael Nielsen til Politiken.
For eksempel dør markant færre indvandrere af livsstilssygdomme, viser undersøgelsen. Det er blandt andet lever-, hjerte- og kræftsygdomme, som er forbundet med alkohol, rygning og usund kost.
Og her spiller det ind, at både indvandrermænd og -kvinder drikker mindre alkohol, ligesom de spiser mindre fed mad og mere grønt.
En anden afgørende faktor, når det gælder en højere levealder, kan være indvandrerkvindernes rygevaner. Undersøgelser viser, at ganske få kvinder med mellemøstlig baggrund ryger i forhold til etnisk danske kvinder
Det forklarer læge og ekspert i rygning Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital i Politiken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned