Ingen tog over Storstrømsbro i en uge
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Storstrømsbroen lukkes med øjeblikkelig virkning for tog i en uge, fordi revner i et brofag skal udbedres straks, oplyser Banedanmark
Tog kan i den næste uge ikke passere Storstrømsbroen. Den lukkes straks, fordi Banedanmark har fundet en 25 centimeter revne i et af brofagene, som straks skal udbedres.
Det oplyser Banedanmark.
- Vi går aldrig på kompromis med sikkerheden på jernbanen, og når vi finder en revne, der kan udgøre en risiko i forhold til broens bæreevne over for den tunge togtrafik, så er det nødvendigt at udbedre revnen hurtigst muligt, siger områdechef Søren Boysen fra Teknisk Drift, Banedanmark.
Broen er åben for anden trafik end tog. Revnen er fundet i et af Storstrømbroens svævefag tæt på en af broens konsoller. Under reparationen analyserer Banedanmark yderligere samlingerne mellem brofagene ved konsollerne.
- Straks når vi finder sådan en revne, vælger vi ud over selve reparationen også at foretage en række ekstra undersøgelser af samlingen omkring konsollerne, for vi kan og vil aldrig gå på kompromis med sikkerheden, siger Søren Boysen.
Togpassagerne køres, mens reparationen står på, i busser over Storstrømsbroen. Det oplyser DSB snarest om.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned