Jens Hald til Hjemmeværnet

Jens Hald Madsen (V), tidligere borgmester i Lejre, bliver ny kommitteret for Hjemmeværnet efter møde i Folketingets ansættelsesudvalg tirsdag. Det tidligere folketingsmedlem gennem 13 år tiltræder 1. november. Det skriver Dagbladet Roskilde.

Sammen med generalmajor Jan S. Nørgaard vil Jens Hald Madsen udgøre Hjemmeværnets topledelse med direkte reference til forsvarsministeren. Hvor Jan S. Nørgaard er militær chef og tager sig af de operative opgaver, bliver Jens Hald Madsen civil chef med ansvar for rekruttering samt for oplysning om Hjemmeværnet både i befolkningen og på Christiansborg.

Jens Hald Madsen, der har været medlem af Folketingets forsvarsudvalg i ni år, har fulgt de udsendte danske troppers indsats for at genopbygge civilsamfund i både Basra, Irak og Afghanistan tæt.

/ritzau/

Lejres tidligere Venstre-borgmester, Jens Hald Madsen, bliver ny kommitteret for Hjemmeværnet.

Offentliggjort Sidst opdateret