De konservative afviser at kompensere idrætsforeninger og andre almennyttige organisationer for deres faldende millionindtægter fra spil og tips.
Foreningerne er ramt på pengepungen, fordi ulovlige spil vinder frem via net og udenlandske bookmakere og udhuler indtægterne til det danske spilmonopol Danske Spil.
En kommende lov medfører fra 2012, at udenlandske spiludbydere for at få lovlig licens skal betale en afgift, som så igen udløser overskud til idræts-, ungdoms- og sundhedsorganisationer. Men indtil da kræver blandt andere Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, at staten modregner de faldende indtægter.
- Det kommer ikke på tale. Foreningerne får støtte afhængig af, hvor mange penge, der spilles for. Det ved vi jo ikke på forhånd. I stedet skal vi måske drøfte med de frivillige foreninger, om de hellere vil på finansloven med et fast beløb årligt end modtage skiftende tilskud fra spil. Men det er jo ikke sikkert, at det er mere økonomisk fordelagtigt for dem, siger den konservative idrætsordfører Per Ørum Jørgensen.
Regeringens manglende indgriben over for de ulovlige spil forklarer han med, at det er vanskeligt at forhindre, hvad borgerne laver på nettet. Til gengæld er han åben overfor kritik af, at regeringen ser igennem med reklamer i medierne for ulovlige spil.
- Hvis det er i strid med dansk lov, så må justitsministeren indskærpe overfor myndighederne, at de skal gribe ind, hvis de ikke selv reagerer, siger Per Ørum Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned