Kæmpegræskar på næsten et halvt ton slår danmarksrekord
I et drivhus i Nørre Nebel ved den jyske vestkyst har Jørgen Øllegaard Jensen sørget ekstra godt for, at det store græskar kunne holde varmen.
- Det har haft dyne på om natten, når det har været koldt, siger han.
Foto: /ritzau/Andreas Haubjerg
/ritzau/Andreas Haubjerg
Med babypudder og dyner om natten fik landmanden sit græskar til at vokse sig flere hundrede kilo tungt.
I 110 dage har landmanden Jørgen Øllegaard Jensen puslet og plejet om sit kæmpegræskar, som har vokset sig så stort, at det lørdag vejer knap et halvt ton.
Og med sine 485,4 kilo har den gigantiske orange frugt sikret den jyske landmand førstepladsen i Danmarksmesterskaberne i Kæmpegræskar 2017, der bliver afviklet i Tivoli i København.
Det er en stolt græskardyrker, der kan fejre, at hans store indsats har båret stor frugt.
- Det er dejligt, det er en stor ære. Jeg meget glad. Alting er sådan set lykkedes for mig.
- Opskriften er min hemmelighed. Men jeg røber gerne, at komøg og masser af flydende gødning har fungeret ganske fint på mit græskar, fortæller han.
Foruden prisen som årets tungeste formår den store frugt ligeledes at slå den eksisterende danske græskar-rekord med 34 kilo. For den gamle rekord fra 2012 var på 451,4 kilo.
I et drivhus i Nørre Nebel ved den jyske vestkyst har Jørgen Øllegaard Jensen sørget ekstra godt for, at det store græskar kunne holde varmen.
- Det har haft dyne på om natten, når det har været koldt.
Råddenskab er den største fjende, når man har et kæmpegræskar. Så landmanden har taget helt særlige metoder i brug for at indbringe den storslåede høst.
- Vi har brugt børnepudder i begge ender, hvor stilkene går ind, og sat blæser på inde i drivhuset for at være sikker på, at der ikke kommer råd.
- For hvis der kommer lidt råd eller bakterier ind ved stilkene, så er det slut. Så er det et spørgsmål om 14 dage, så kan det pludselig falde sammen, fortæller han.
På de dage, hvor græskarret er groet mest, har det taget hele ti kilo på i løbet af blot et enkelt døgn. Derfor har et krævet daglig overvågning, fortæller den jyske landmand, som ikke har tænkt sig at spise den enorme høst.
Vinderfrugten skal stå i Tivoli de næste tre uger, hvor havens Halloween-gæster kan se de syv kæmpegræskar, som konkurrerede om at blive årets orange sværvægter.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned