Kun i en enkelt sag er den katolske kirke i Danmark selv bekendt med at mangle dokumenter i sit arkiv over sager om seksuelle overgreb fra præsters side.
Det siger biskop Czeslaw Kozon til artikler i Berlingske Tidende, om at biskoppens såkaldte hemmelige arkiv om sexsager er gennemhullet på grund af forsvundne dokumenter.
Den berørte sag handler om klager fra et forældrepar, som mener, at deres søns selvmord i 1984 skyldes en præsts seksuelle overgreb mod ham, oplyser biskoppen.
Han kan dog ikke garantere, at der ikke er forsvundet flere dokumenter i andre sager om seksuelle overgreb.
- Der er noget i den konkrete sag, der mangler. Men om der mangler noget på andre sager, som ikke har med denne sag at gøre - det kan jeg ikke sige, siger Czeslaw Kozon.
Han afviser også, at de manglende dokumenter er del det såkaldte hemmelige arkiv over sexanklager, der for øjeblikket indgår i en undersøgelse af 26 anmeldte sager.
- De her dokumenter har aldrig været i det hemmelige arkiv. Så det er ikke det hemmelige arkiv, der lider af bortkommelser. De dokumenter, der mangler, er fra det almindelige arkiv, siger Czeslaw Kozon.
Biskoppen har ingen forklaring på, hvorfor sagsakterne om selvmordet ikke er anbragt i det hemmelige arkiv, der ellers er oprettet til sådanne sager.
- Det er noget, der er sket før min tid, så jeg har ikke haft indflydelse på, hvordan det har været arkiveret, siger Czeslaw Kozon.
Kirken flyttede kontor for syv-otte år siden fra Bredgade til Gl. Kongevej i København.
Den katolske kirkes talsmand, Niels Engelbrecht, bekræfter, at det er dokumenter fra det almindelige arkiv, der mangler. Men ikke bare om selvmordssagen.
- Vi har mistet brevvekslinger igennem en årrække i forbindelse med flytningen. Det er ærgerligt, ikke bare for denne sag, men også for mange andre af kirkens forhold, siger Niels Engelbrecht.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie