KL: Demenslandsbyer er en af flere veje til god pleje

Det kan være en glimrende idé at bygge særlige landsbyer til demente som i Holland.

Men der er mange måder at sikre god pleje af det voksende antal mennesker med demens på, understreger chefkonsulent Karen Marie Myrndorff fra kommuneforeningen KL.

- Som lederen af demenslandsbyen i Holland siger: Det handler ikke om murstenene, men om de mennesker, der bor i dem.

- Det vigtige er at huske, at de mennesker, man putter ind i fremtidens boliger for demente, alle har hver deres historie og kommer fra hver deres udgangspunkt ligesom alle os andre, siger Karen Marie Myrndorff til Ritzau.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten valfarter delegationer fra danske kommuner i øjeblikket til landsbyen Hogeweyk uden for Amsterdam, hvor 152 borgere med svær demens bor. Det gælder eksempelvis kommunerne Odense og Aalborg.

Landsbyen er indrettet med butik, restaurant, teatersal og en lang række klubber med forskellige aktiviteter, som beboerne kan være med i, alt efter deres interesser og fortid. Om natten efter klokken 22 er beboerne alene med kun fem medarbejdere på vagt.

- De lægger stor vægt på, at beboerne skal have en normal hverdag og være med til at gøre de ting, alle andre gør. De skal få en normal døgnrytme, stå op om morgenen, få morgenmad, læse en avis og være med til at lave frokost, siger chefkonsulenten.

Det vigtige er at skabe nogle rammer i respekt for det, mennesker kommer fra, tilføjer hun.

- Det ser vi rigtig meget af - Københavns Kommune har eksempelvis lige åbnet et regnbueplejehjem, og rigtig mange kommuner er optaget af at indarbejde nogle af de genstande, der har været vigtige i folks liv, siger Karen Marie Myrndorff.

Velfærdsteknologien er også ved at komme derhen, hvor det ikke er nødvendigt fysisk at lukke demente inde for at undgå, at de bliver væk.

- Der findes sensorer, der registrerer, om borgerne gør noget andet, end de plejer. Det betyder, at man ikke er nødt til at holde øje med dem hele tiden, siger KL-konsulenten.