Klagefrist udløber i dag

Foto: Arkivfoto

Fristen for at klage over de omdiskuterede vandplaner udløber i dag.

Offentliggjort Sidst opdateret

I dag udløber fristen for de lodsejere, der har i sinde at klage over sagsforløbet omkring de omdiskuterede vandplaner.

Planerne, der har fået sindene i kog hos mange af dem, der bliver berørt, blev offentliggjort den 3. december. Det er da også kun de lodsejere, der bliver direkte berørt af konsekvenserne af planerne, der har været berettigede til at klage til natur- og Miljøklagenævnet, skriver Landbrugsavisen på sin hjemmeside.

Den private erhvervsorganisation Landbrug og Fødevarer forbereder dog også i øjeblikket en retssag. Samtidig har Bæredygtigt Landbrug klaget over hele processen.