Knap hver tredje med fysisk handicap har ingen pårørende til hjælp

Ifølge en anden undersøgelse af foreningen fra maj sidste år svarede 47 procent, at de måtte sige nej til sociale aktiviteter i julen blandt andet på grund af tilgængelighed og økonomi. (Arkivfoto). Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Forening kalder det forargeligt, at regeringen vil lægge mere ansvar over på pårørende i ældreudspil.

Offentliggjort Sidst opdateret

Pårørende kan være en hjælp for mennesker, der har et fysisk handicap og derfor er mere begrænsede i deres hverdag.

Men knap hver tredje med et fysisk handicap har ikke pårørende til at hjælpe sig.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Ulykkespatientforeningen og Polioforeningen. De har spurgt deres medlemmer, som enten har været ude for en ulykke, der har givet dem et fysisk handicap, eller er polioramte.

Formand for foreningen Janus Tarp mener, at undersøgelsen er et udtryk for, at mennesker med et handicap er udfordrede, når det kommer til netværk.

Det siger han i en pressemeddelelse, hvor han uddyber, at fysisk handicap tærer på det sociale liv.

- For en i forvejen udsat gruppe er det forargeligt og menneskeligt fattigt, at regeringen med sit ældreudspil vil løse knappe ressourcer ved at lægge flere opgaver udenfor sundhedsvæsnet og over på patienternes pårørende, siger formanden.

Han henviser til, at SVM-regeringen i januar kom med dens ældreudspil, der blandt andet indebærer, at pårørende vil få en større rolle i at hjælpe den ældre.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) modtog i februar en række anbefalinger fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd, der var nedsat på initiativ af Lægeforeningen, hvor de pårørende også blev nævnt.

I anbefalingerne lyder det blandt andet, at pårørende skal spille en mere aktiv rolle i at skræddersy patientforløb for at nedbringe et presset sundhedsvæsen.

Over en tredjedel af respondenterne i undersøgelsen fra Ulykkespatientforeningen og Polioforeningen er over 71 år. Halvdelen er over 61 år.

Ifølge en anden undersøgelse af foreningen fra maj sidste år svarede 47 procent, at de måtte sige nej til sociale aktiviteter i julen blandt andet på grund af tilgængelighed og økonomi.

- Vi ved fra tidligere undersøgelser, at et fysisk handicap tærer på det sociale liv, og mennesker med fysisk handicap har en større risiko for at være socialt isolerede, understreger Janus Tarp.

Han tilføjer, at det kun gavner de ressourcestærke at involvere pårørende mere, hvilket vil kridte banen yderligere op mellem et a- og et b-hold.

I stedet mener han, at man skal løse problemerne med en behandlingskoordinator, der samler og strukturerer behandlingsforløb.

/ritzau/