Københavns Kommune investerer i e-sportscenter
Der bliver investeret over en million kroner i nye faciliteter i sportshal til dem, der spiller computerspil.
Snart kan computerspillere i Københavns Kommune rykke ud af internetcafeerne og deres private stuer.
For kommunen vil bygge et nyt e-sportscenter, hvor borgerne skal kunne leje sig ind og spille elektronisk sport på linje med andre idrætsgrene.
Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse
- E-sport er det nye sort. Sportsgrenen er i hastig vækst, og nye foreninger skyder op.
- Med et egentligt center, der er indrettet til e-sport, bliver det muligt for endnu flere københavnere at dyrke e-sport og gaming, siger kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).
Idrætsanlægget skal ligge i Grøndal Multicenter i Københavns Nordvestkvarter og kommer til at koste omkring 1,75 millioner kroner.
Med placeringen ønsker kommunen at sidestille den elektroniske sport med bevægelsesidrætten.
- Det er helt bevist, at e-sportscentret bliver placeret i et idrætsanlæg. Det er hårdt at sidde koncentreret foran skærmen i mange timer, og der kan motion være et godt supplement.
- Jeg håber, at placeringen kan give e-spillerne lyst til at prøve kræfter med andre idrætsgrene, siger Carl Christian Ebbesen.
For at kunne huse e-sporten skal Grøndal Multicenter bygges om. Der skal blandt andet laves gennemsigtige vægge, så e-spillerne sidder åbent og kan kigge ud på de andre sportsudøvere.
Desuden vil kommunen ansætte en instruktør, der kan hjælpe e-spillerne, og der skal indkøbes inventar, som spillerne kan benytte.
I praksis skal faciliteterne bruges på samme måde som eksempelvis badmintonbanerne i hallen, der kan lejes af både enkeltpersoner og foreninger.
Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning venter på en byggetilladelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen, men forventer, at det nye e-sportscenter står klart til brug i løbet af foråret.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie