Kommuner har succes med færre sygedage - store gevinster at hente

Landets kommuner kæmper med at nedbringe sygefraværet blandt ansatte i ældreplejen, i daginstitutioner og på andre kommunale arbejdspladser.

Midlerne er mange, viser erfaringer fra en række kommuner.

Lige fra en statistik med sygefravær på opslagstavlen, som man åbent kan tale om, til en ledelsesbeslutning om at give den enkelte medarbejder mere frihed til selv at bestemme sine arbejdsopgaver og tilrettelægge sin tid.

I Rudersdal Kommune havde de ansatte i gennemsnit to færre sygedage i 2024 sammenlignet med 2023.

Det fortæller borgmester Ann Sofie Orth (K).

- Vi har et højt sygefravær. Men til gengæld er det faldende, og vi har virkelig rykket på det. I 2024 alene betød det 7800 flere dage til borgerne, har vi beregnet. Det er det, der betyder noget.

Rudersdal havde i gennemsnit et sygefravær på 16,1 dag per fuldtidsansat i 2023 og dermed 12. flest sygedage blandt alle kommuner.

I 2024 har kommunen opgjort tallet til 14,3 dage.

- Sygdom er jo en privat sag. Men sygefravær er også en kollegial sag, for hvem skal så tage den vagt, man mangler en til, siger Ann Sofie Orth. Hun understreger, at indsatsen blandt andet handler om ledelse.

Rebild er i forvejen i top ti over kommuner med lavest sygefravær.

Borgmester Jesper Greth (V) kan desuden se i kommunens egne tal, at det er faldet yderligere med cirka 10 procent fra 2023 til 2024.

- Vi har især arbejdet med frisættelse og stor medindflydelse på ens eget arbejde.

- Det tror jeg på har betydning i forhold til sygefravær, siger han.

Ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening er der meget arbejdskraft at hente, hvis alle kommuner lå på samme niveau som Lemvig, Favrskov og Nordfyns Kommuner.

Her var de ansatte i gennemsnit syge 14,4 dage om året i 2023 mod 16,2 dage gennemsnitligt for kommunerne.

- Så vil det svare til, at der sammenlagt var ikke mindre end 3114 flere kommunalt ansatte på arbejde hver dag, skriver DA i en analyse.

- Kunne alle kommuner - uagtet udgangspunkt - blot nedbringe det samlede gennemsnitlige sygefravær med én dag, vil det svare til 1797 flere fuldtidsansatte, lyder det.

En nedbringelse på to dage ville svare til 3593 flere fuldtidsansatte.

Der er mange årsager til omfanget af det kommunale sygevær. En af dem er coronatiden, siger Kurt Houlberg, der er professor på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Vi blev jo igen og igen tudet ørerne fulde af, at vi skulle blive hjemme, hvis vi havde influenzalignende symptomer af den ene eller anden art.

- Og bedst var det at tage en ekstra sygedag for at være sikker på, at man ikke smittede, når man kom på arbejde igen, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at det er veldokumenteret, at sygefraværet stiger i økonomiske opgangstider, mens det omvendt falder i nedgangstider.

- Hvis arbejdsløsheden er stigende, kan man være mere bange for at miste sit job. Derfor er man mindre tilbøjelig til at melde sig syg.

- Og gør man det, tager man ikke den ekstra sygedag, som man måske ville have gjort, hvis arbejdsløsheden var lav.

Hertil kommer, at der i opgangstider kommer flere i beskæftigelse med forskellige typer af udfordringer, for eksempel borgere med fysiske eller psykiske udfordringer.

- I opgangstider kommer der flere i beskæftigelse med forskellige typer af udfordringer. Det er en positiv udvikling, men den har den bagside, at der bliver flere ansatte, som oftere er syge.

- Den tendens er mere udbredt i nogle kommuner end i andre, siger Kurt Houlberg.

På den baggrund mener han, at man bør være påpasselig med at sammenligne kommunerne.

Desuden skal der i en sammenligning tages højde for, at nogle kommuner har flere ansatte med tæt borgerkontakt og dermed større risiko for at blive smittet.

/ritzau/