Pas på, hvis du deltager i konkurrencer på internettet. Det kan koste penge, du ikke er forberedt på at skulle betale.
Sådan advarer Forbrugerombudsmanden, der netop har politianmeldt Serviceklub.dk til politiet for vildledende markedsføring.
Ved en konkurrence, som anpartsselskabet Serviceklub.dk lancerede i perioden februar til 17. juni 2011, bad udbyderen om deltagernes navn, adresse, cpr-nummer samt kontooplysninger. Den sidste oplysning skulle bruges, hvis deltagerne var så heldig at vinde en præmie.
Præmien var en badeferie for hele familien til en værdi af 5000 kroner
Hvad der ikke fremgik klart var, at deltagelse i konkurrencen medførte medlemskab af Serviceklub.dk, som deltageren skulle betale for over betalingsservice efter 14 dages prøveperiode.
Forbrugerombudsmand Henrik Øe mener, at selskabet har skjult, at den egentlige hensigt var at indgå en aftale om løbende medlemskab mod betaling.
- Mange erhvervsdrivende bruger konkurrencer som blikfang. Men hvis konkurrencen er betinget af, at der indgås en aftale om for eksempel et abonnement, skal den erhvervsdrivende sørge for, at denne betingelse fremgår tydeligt, siger Henrik Øe.
Han anbefaler folk til at se sig rigtigt godt for, når man deltager i konkurrencer på nettet, navnlig når der stilles krav om oplysning om kortnumre eller cpr-nummer.
Forbrugerombudsmanden oplyser, at Serviceklub.dk nu vil slette alle aftaler indgået via konkurrencen, hvis deltagerne henvender sig til selskabet og gør indsigelser. Alle konkurrencedeltagere har fået en mail herom.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned