Over 29.000 indsamlere står bag rekordindsamling for Kræftens Bekæmpelse søndag. Samlet fik de mange indsamlere 34 millioner kroner i bøssen. Dermed er rekorden for 2009 slået med 2,5 millioner.
Direktør i Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed siger, at det varmer at konstatere, at der er så stor solidaritet i befolkningen for foreningens arbejde.
- Det store antal frivillige viser, at Kræftens Bekæmpelse har en enorm forankring i befolkningen. Sammen med vores flere end 450.000 medlemmer giver sådan en dag et fantastisk rygstød til at fortsætte kampen for kræftpatienterne, siger han.
Omkring 3000 frivillige har organiseret 650 indsamlingssteder fordelt ud over hele landet. Indsamlingen er den 25. i rækken af landsindsamlinger for Kræftens Bekæmpelse.
Og med årets indsamling har danskerne gennem årene samlet lagt en halv milliard kroner i de hvide bøsser med foreningens røde sløjfelogo på.
Pengene fra søndagens landsindsamling vil blive brugt til Kræftens Bekæmpelses tre hovedformål: forskning, forebyggelse og patientstøtte.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned