Skovture med madkurv og grill på terrassen må vente.
I stedet lægger vejrudsigten op til endnu en weekend med hygge indendøre, for meteorologerne lover regn, blæst og temperaturer, som ikke overstiger 10 grader.
- Nej, det ser desværre ikke for godt ud, lyder det fra vagtchef på DMI Jørn Thomsen.
- Godt nok stilner regnen af i løbet af lørdagen, især i den sydøstlige dele af landet. Men temperaturerne - uha. De steder, hvor det regner, når vi ikke mere end fem grader, og dertil kommer en del blæst, siger han.
Søndag tegner lidt bedre med mindre regn, og måske titter solen frem bag skyerne. Men temperaturerne holder sig fortsat i den lave ende.
Og sådan fortsætter det ind i næste uge, hvor der endda er udsigt til let frost natten til tirsdag og onsdag.
Forklaringen er en kraftig luftstrømning fra nord, som sender kold luft ikke alene ned til Danmark, men også til store dele af det øvrige Europa.
Ifølge Jørn Thomsen er der dog ikke noget usædvanligt ved kulde i maj.
- Vi har bare i mange år vænnet os til, at maj er lun, siger han og henviser til, at det var mere usædvanligt, at marts og april lå over temperaturgennemsnittet. Det var ikke ventet efter den kolde vinter.
Tror man på de gamle vejrvarsler, så har kulde og regn i maj da også sine fordele, for det varsler en tør juni og en god høst.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned