I tre måneder har 102 elefanter i de skønneste farver og motiver prydet gadebilledet i København.
Lørdag aften blev de solgt på auktion for at redde truede asiatiske elefanter og indbragte 4,2 millioner kroner.
- I to år har vi arbejdet frem mod denne dato. Næsten en million mennesker har set kunstelefanterne og nu er de solgt for over fire millioner kroner, siger Timm Mehrens, arrangør af Elephant Parade Copenhagen.
Elephant Parade Copenhagen har med deltagelse af kunstnere som Marco Evaristti, Leif Sylvester, og Kasper Købke været en af de største kunst- og velgørenhedsauktioner i Danmark.
Leif Sylvesters kunstelefant var med 170.000 kroner aftenens højeste hammerslag.
Elephant Parade har prins Henrik som protektor og er arrangeret i samarbejde med blandt andre København Zoo, Dyrenes Beskyttelse og Post Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned