Kurt Westergaard vil hjem til sit rækkehus

Bladtegner Kurt Westergaard vil gerne flytte tilbage til sit rækkehus i Viby. Om det kan lade sig gøre bliver afgjort inden for de nærmeste dage, oplyser han til Ritzau.

- Huset skal repareres en hel del steder, og der skal ryddes op. Der er jo blevet slået bravt om sig med en økse, siger Kurt Westergaard fra sit hemmelige opholdssted, hvor han er overvåget af PET-vagter.

Han siger om udsigten til at kunne bevare sin bolig som hidtil.

- Det vil jeg allerhelst. Det vil jeg da bestemt, hvis det kan ske under sikre forhold.

Kurt Westergaard siger, at det måske bliver en løsning med faste livvagter. Det er op til PET at vurdere det, siger han.

/ritzau/

Oprydningen er i gang i Kurt Westergaards rækkehus ved Århus. Han vil gerne flytte tilbage, hvis sikkerheden er i orden.

Offentliggjort Sidst opdateret