Mit navn det står med prikker. Pas på det ikke stikker.
Sådan lyder beskeden i disse uger i de mange gækkebreve, der cirkulerer mellem danskerne. Ifølge en ny undersøgelse lavet af TNS Gallup for Post Danmark har kun 11 procent af danskerne aldrig modtaget et gækkebrev.
Især vores børn og børnebørn er ivrige med prikkerne og de små udklip.
Men det er ikke kun børn, der sender gækkebreve. 21 procent har oplevet at modtage gækkebreve fra voksne familiemedlemmer og 22 procent fra venner.
Og også kolleger, kærester og ægtefæller kan ifølge undersøgelsen finde på at sende gækkebreve til hinanden.
Ikke overraskende er det især kvinderne, der synes godt om gækkebrevstraditionen. 37 procent af kvinderne synes, det er en meget god påsketradition, mens det kun gælder for 20 procent af mændene.
Kvinderne har også størst hang til at lade som om de ikke kunne gætte afsenderen. 63 procent har ladet som om de ikke kunne gætte det, når brevet kom fra et barn, det gælder for 45 procent af mændene.
Ser man på partifarver, er det især SF og Radikale vælgere, der synes, det er en hyggelig familietradition, mens Dansk Folkepartis vælgere er dem, der er mindst enige i at gækkebrevet er en hyggelig familietradition.
Og hvis man gerne vil sikre sig et påskeæg, kan man også med fordel udvælge sig en modtager, der stemmer radikalt.
De radikale vælgere er nemlig dem, der er mest tilbøjelige til at lade som om, de ikke kan gætte afsender for at glæde og give et påskeæg. 14 procent af de radikale vælgere gætter således altid forkert med vilje - og tallet er endnu højere, hvis gækkebrevet er fra et barn.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned