Det siger læge Jette Dam-Hansen, formand for Lægeforeningens attestudvalg.
- Vi bruger ikke vores sundhedsfaglige viden, når vi skal skrive en erklæring på, at folk er syge i en ferie. For hvor syg skal man være for ikke at kunne holde ferie? Er f.eks. en forkølelse nok? Den konflikt vil vi meget nødig ind i, siger Jette Dam-Hansen til Jyllands-Posten.
Lægerne afviser kravet om lægeerklæringer som en del af lovforslaget om erstatningsferie, som i øjeblikket er i høring.
Lægerne foreslår i stedet en tro og love-erklæring, så det forbliver en sag mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Afvisningen fra lægerne bliver ikke mildt modtaget i Dansk Arbejdsgiverforening, som frygter snyd med feriesygdomme, hvis ikke lægerne står som garant for lidelserne.
- Nu er det jo læger, som har forstand på sygdom, så hvem skulle ellers kontrollere rigtigheden af folks oplysninger, siger ansættelsesretschef Flemming Dreesen, Dansk Arbejdsgiverforening til avisen.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fastholder kravet om dokumentation for at få erstatningsferie.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned