Praktiserende læger bør have pligt til at videregive oplysninger om deres patienter, når de henviser dem til videre behandling. Også selv om patienten modsætter sig.
Det mener Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation, efter at det er kommet frem, at en praktiserende læge henviste et par med alvorlige psykiske problemer til behandling for barnløshed.
Parret blev behandlet på Odense Universitetshospital. Fem uger efter fødslen blev barnet tvangsfjernet.
- Hvis vi skal undgå flere af sådanne tilfælde, skal der være klare og utvetydige regler, som først og fremmest sikrer, at relevante oplysninger når frem til den relevante behandler, siger Henrik Dibbern.
Ifølge Henrik Dibbern er reglerne i dag modstridende. På den ene side skal den praktiserende læge videregive oplysninger, så andre læger kan finde ud af, om patienten er egnet til behandling. På den anden side skal lægerne respektere, hvis patienten modsætter sig, at oplysningerne gives videre.
- Det er aldrig rart for os, hvis der er regler, som kan fortolkes på forskellig måde. Det mest enkle ville jo være, hvis der stod, at vi har ret og pligt til at videregive relevante oplysninger uanset, hvad patienten måtte mene om den sag, siger Henrik Dibbern.
Han mener, at man er gået for langt i ønsket om at beskytte patienters rettigheder.
- Jeg synes, at vi skal tænke lidt mere i behandlingssikkerhed og lidt mindre i angst for personoplysninger, der bliver givet videre i sundhedssystemet, siger Henrik Dibbern.
Både De Konservative og Dansk Folkeparti opfordrer til at stramme reglerne for de praktiserende lægers beføjelser, når de sender psykisk syge patienter videre i systemet
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie