Førende speciallæger er med til at rådgive sundhedsmyndighederne om godkendelse af lægemidler eller behandlingsstrategier samtidig med, at de har - eller for nylig har haft - økonomiske bindinger til en eller flere medicinalvirksomheder.
Det viser en gennemgang, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget af medlemmerne i 10 udvalgte nævn, som er nedsat af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen.
I alt 28 læger sidder i et råd, samtidig med at de står opført på Lægemiddelstyrelsens liste over læger, der har et økonomisk samarbejde med et eller flere medicinalfirmaer. Nogle af lægerne har samarbejdet med 10-11 forskellige medicinalvirksomheder.
- Det er en uacceptabel sammenblanding af interesserer, mener blandt andet formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Henrik Dibbern.
Også formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, efterlyser, at myndighederne laver klare regler for, hvornår læger må udpeges til nævn og råd.
- Hverken lægerne selv, myndighederne eller patienterne kan leve med, at der kan rejses tvivl om upartiskhed hos lægerne, som er udpeget på grund af deres høje faglige kvalifikationer, siger Mads Koch Hansen til avisen.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener også, at det er nødvendigt at se på reglerne. Derfor skal en arbejdsgruppe forsøge at komme med forslag til, hvordan man fremover kan undgå sammenblanding af interesser.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie